Ischium

definition

Ischium (Os ischii) er en flad knogle i det menneskelige bækken. Det støder op til skambenet (Pubis) og knoglebenet (Os ilium) og sammen med disse former den såkaldte hofteben (Os coxae). Dette lukker den komplette bækkenring med korsbenet og danner således grundlaget for det benede bækken.

anatomi

Ischiumets struktur kan opdeles i 3 dele, ischiallegemet og en øvre og nedre ischial gren, der smelter sammen. Det Ischium-formenes krop det største del acetabulum og dets bageste begrænsning. Den har to karakteristiske hak på ryggen (Incisura ischiadica major / minor). Den største af de to ender i en skarp knogleryg, der tjener som udgangspunkt for det sakrum-ischiale rygsøjlebånd (Sacrospinal ligament) handler. Dette er en del af Sacrum-iliac joint og bidrager til dets stabilisering. Sammen med et andet bånd danner det også grænsen for det lille ischiale hul ved det lille hak, hvilket er vigtigt Indgangssted for kanaler fra bækkenet til lår- og lyskeområdet.

Sammen med den øverste gren af ​​skambenet er den øvre ischiale gren (Ramus superior ossis ischii) det overhead begrænsning af hoftehullet (Skjult foramen), hvorigennem flere kanaler løber fra bækkenet til benet.

En fremtrædende knoglekant afgrænser grenens yderside bagfra og fungerer som udgangspunkt for forskellige lårmuskler. Indersiden er en del af det lille bækkens knoglede væg og har også en skarp kant i sin nedre del. Dette danner udgangspunktet for endnu en fastgørelse af korsbenet-ledbenet. Det fungerer også som udgangspunkt for en del af bækkenbundsmusklerne.

Den nedre iskiale gren kender på sin yderside en ujævn overflade, hvorfra Obturator muskel externus opstår. Det indvendige er en del af den knoklede frontvæg på det lille bækken og udgør med sine knoglekanter udgangspunktet for bindevævsdele af bækkenbunden.

På af deres På bagsiden løber de to ischiale grene sammen til den store ischiale tuberøsitet (Ischias tuberøsitet) ud.

Ischias tuberøsitet

Den ischiale tuberøsitet er en fremtrædende knoglefremspring, som danner den nederste ende af det knoglede bækken. Den har en ru overflade og opfylder i det væsentlige to funktioner.

På den ene side laver han det Oprindelsespunkt for en hel gruppe af Muskler i låret og gluteus muskler, de såkaldte lårbøjere. Disse trækker derfra over bagsiden af ​​låret til under knæet, hvor de fastgøres til underbenbenet. Frem for alt tjener de til at bøje knæleddet og strække hofterne, hvilket er afgørende for eksempel i bevægelser som f.eks. At gå i trapper.

På den anden side tjener den iskiale tuberøsitet som en Støttepunkt, når du sidder og overlejres på dette af en omfattende fedtpude.

fungere

På grund af sin anatomiske placering har ischium tre hovedfunktioner.

På den ene side tjener det, som navnet antyder, med sin store ischiale tuberøsitet som det laveste punkt i det benede bækken og dermed for Støttepunkt, når du sidder.

På den anden side fungerer den med sine mange knoglekanter og spidser som en Oprindelsespunkt for flere muskler i låret og bækkenbunden.

Imidlertid er dens vigtigste rolle primært at Stabilisering af den benede bækkenring. Det opfylder på den ene side gennem sin faste forbindelse med skam- og ledbenet, på den anden side gennem dets funktion som udgangspunktet for flere ledbånd i ledbenet i korsbenet. Disse strækkes meget tæt mellem knoglerne og giver således den nødvendige stabilitet i bækkenet.

Smerter i ischium

Smerter i ischium kan have en række forskellige årsager. Disse kan bedst klassificeres efter gruppen af ​​strukturer, der er berørt.

På den ene side kan processer på selve knoglen være årsagen til smerten. Hovedårsagerne her er brud forårsaget af fald eller ulykker, betændelse i knoglevæv og tumorer. Hos unge kan rykkede benbevægelser eller overdreven belastning, fx gennem forhindringer, såvel som høje og høje spring også føre til såkaldte Apophysiolysis komme. Disse er tårer fra knogleskæringscentre, som spiller en afgørende rolle i knoglevækst.

En anden grund til smerter i ischiumområdet kan være skader på bindevæv eller muskelvæv. Disse er hovedsageligt blå mærker, fx fra fald, såvel som stammer og muskelfibertårer fra overforbrug. Der er også hyppig irritation og betændelse i muskelsænerne på den ischiale tuberøsitet på grund af friktion mellem senerne og knoglerne. Betændelse i selve musklerne er mindre almindelig.

Os ischii og dets tilstødende strukturer danner flere passager for nerver, der løber fra bækkenet til benet. Disse kan også forårsage irritation og især klemning, som kan forårsage svær smerte som følge heraf.

Læs også om dette emne: Ischial tuberøsitetssmerter

Betændelse i ischium

I princippet kan inflammation udvikle sig i en hvilken som helst struktur på ischium. Betændelse i knoglerne er ret sjælden. De opstår normalt som et resultat af andre betændelser i området, fx blærebetændelse, som derefter spredes til ischium. Vigtig betændelse i musklerne eller især deres oprindelige sener. Disse opstår normalt som følge af overdreven belastning af musklerne på grund af overdreven træning eller en ukendt belastning. Desuden kan det også være Betændelse i såkaldte Bursa komme. Dette er strukturer, der hovedsageligt forekommer på leddene. De er fyldt med væske og tjener til at dæmpe trykket og dermed aflaste leddene. Bursitis er også ofte forårsaget af overdreven stress, men også af bakterielle infektioner, gigt, slidgigt, gigt, tuberkulose eller gonoré.

Uanset dets placering udtrykkes betændelser normalt i de såkaldte kardinal symptomer: Hævelse, rødme, overophedning, smerter og nedsat funktion den berørte struktur.

De behandles normalt med ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidlersåsom Ibuprofen® eller Voltaren® samt immobilisering og afkøling. Smertestillende medicin kan også gives afhængigt af sværhedsgraden af ​​smerten. Derudover anbefales fysioterapeutiske øvelser, som primært tjener til at styrke bagagerum og bækkenbundsmuskler samt at strække lårmusklerne fastgjort til ischium. Dette er for at forhindre fremtidig betændelse og skade fra overforbrug.

Ischial fraktur

Frakturer af ischium går mest med skader på skambenet og kaldes også anterior bækkenringfrakturer udpeget. De kan eksistere som stabile eller ustabile brud.

Som stabil er brud, der enten er ensidige eller bilaterale, men uden at flytte brudlinjerne. Ustabil Brud ledsages følgelig af et skift i brudlinjerne.

Da hele bækkenringen er en meget robust og stærk knoglestruktur, er der brud i dette område næsten altid resultatet af massiv vold, f.eks. på grund af ulykker eller alvorlige fald. Det manifesterer sig i meget alvorlige smerter og tab af bevægelighed af benet på den berørte side.

En røntgen- eller CT-scanning tages for at bekræfte bruddet. Terapien består normalt af 1-2 dages streng sengeleje og efterfølgende stress, som det er muligt i forbindelse med smerter. Om nødvendigt påsættes et bælte eller et bandage for at stabilisere bækkenet. Smertestillende medicin og medicin bruges til at forhindre betændelse. Kirurgisk indgreb kan være nødvendigt afhængigt af brudtypen og sværhedsgraden. Dette er for eksempel tilfældet, hvis brudlinjerne skal rettes ud igen eller beskadigelse af tilstødende organer, fx nyrer eller urinveje, lever, milt, tarm eller nerver, der løber i bækkenet, har fundet sted.

Ved tilstrækkelig behandling heler frakturerne normalt uden permanent skade.