Diagnose af kræft i gallegangen

Bemærk

Alle oplysninger, der gives her, er kun af generel karakter, tumorterapi hører altid i hænderne på en erfaren onkolog (tumor specialist)!

diagnose

Hvis der er mistanke om et karcinom i galdekanalen, bliver patienten først spurgt i detaljer (anamnese). Der foretages en særlig søgning efter symptomerne, der antyder galdestoppning. Derefter patienten fysisk undersøgt. Den første ting, der ofte opstår, er en gulfarvning af huden (Gulsot) på. I nogle tilfælde kan tumoren føle en smertefri, fyldig galdeblære i højre øverste mave, når svulsten lukker galdeblærens kanal (Courvoisiers symbol).I avancerede tilfælde kan den faktiske tumor blive håndgribelig.

Ved analyse af blodet (laboratorium) kan visse blodværdier indikere en sygdom i galdekanalen. For eksempel gamma-glutamyltransferase (Gamma-GT), alkalisk phosphatase (AP) og Bilirubin øget, hvilket indikerer en opbygning af galden, men er ikke specifik for kræft i gallegangskanalen. Disse blodparametre kan også øges i tilfælde af andre galdekanalhindringer, f.eks. En gallesten.

Såkaldte Tumormarkører er stoffer i blodet, der ofte findes i nogle typer kræft og kan således indikere en kræft. De spiller ikke en væsentlig rolle i den første diagnose af galdeblærecarcinom, da det ikke er ualmindeligt, at der opnås falske positive resultater. Hvis det imidlertid konstateres, at en bestemt tumormarkørværdi er forhøjet før operationen, som forsvinder efter operationen, kan denne markør bruges særlig godt til at forhindre tumoren i at bryde ud igen (Tumor-gentagelse) at genkende. Tumormarkører, der kan øges i kræft i galdegangskanaler, er: CA 19-9 og CEA.

En hel række diagnostiske metoder skal udføres ikke kun til den endelige diagnose, men også til klassificering af tumorstadiet.

• sonography

Med sonography (Ultralyd), maveorganer vurderes ikke-invasivt og uden udsættelse for stråling. Det udvidelse af tumoren, omfanget af Galdekanal indsnævring bedømt og mistænksom eller indlysende påvirkede lymfeknuder afdækket i maven. Da metoden er let at bruge og ikke belaster patienten, kan den gentages et antal gange og især bruges til fremskridtskontrol og opfølgningspleje.

• Computertomografi

Det Computertomografi (CT) skaber lagbilleder ved hjælp af røntgenstråler og kan give information om omfanget af tumoren, om det rumlige forhold til tilstødende organer (infiltration), om lymfeknudeinddragelse og også om fjerne metastaser. Ofte foretages en CT-scanning af både maven og brystet (thorax) nødvendigt for at vurdere alle metastatiske ruter (lever og lunger).
Det MR scanning (MR af maven).

• Endoskopisk retrograd cholangiopancreatography (ERCP)

I denne undersøgelsesmetode føres et endoskop med sidevisningsoptik (duodenoskop) til tolvfingertarmen og Major duodenal papilla (Papilla Vateri, Faders papilla) sonderet. Dette er munden på den fælles leverkanal, galdeblære (ductus coledochus) og bugspytkirtel (ductus pancreaticus). Hvis det ikke lykkes at skubbe instrumenterne ind i galdekanalen, er det nødvendigt at skære papillæråbningen forsigtigt for at udvide åbningen. Denne foranstaltning kaldes papillotomi eller sphincterotomi.

Det andet trin i undersøgelsen er Kontrast medier mod strømningsretningen af ​​fordøjelsessafterne (retrograd) injiceret i disse passager. Under injektionen af ​​kontrastmediet tages en røntgenstråle af den øvre del af maven. Kontrastmediet indsnævrer således passagerne (stenoser) går gennem Galdesten eller Tumorer fremkomne, synlige og dermed vurderbare. En gallegangskarcinom vises som lang indsnævring (Stenose) i galdekanalen og ekstremt udvidet (dilateret) Gallegangskanal i leveren, før tumoren indsnævres. Du kan også bruge endoskopet til at tage en vævsprøve fra tumoren (biopsi) og få patologen til at undersøge vævet (histologisk) under mikroskopet, hvilket kan bekræfte den mistænkte diagnose af kræft i galdegangskanalen.

Terapi kan udføres i den samme session under ERCP.

For eksempel kan en gallesten fjernes med et indsat instrument eller, i tilfælde af indsnævring forårsaget af tumorer eller betændelse, ved at indsætte et Plast- eller metalrør (stent) galdens udstrømning kan gendannes.

• Perkutan transhepatisk kolangiografi (PTC)

Hvis visualiseringen af ​​galdekanalen med ERCP ikke lykkes, er der mulighed for at udføre perkutan transhepatisk kolangiografi. I denne metode gennemboreres (punkteres leveren) gennem huden med en hul nål, og der findes en galdegang. Som med ERCP, injiceres også et kontrastmiddel her for at visualisere galdekanalerne med en røntgenstråle. Det er også muligt på denne måde at dræne galden udefra via en såkaldt perkutan transhepatisk dræning (PTD) for at fjerne en efterslæb i galdekanalerne. I tilfælde af inoperable tumorer især kan dette give lindring af svær gulsot.

• Røntgenbillede af brystet

En oversigt røntgenbillede af brystet (røntgenbillede af brystet) er lavet for at give information om metastase i lungerne.

Læs mere om emnet: Røntgenbillede af brystet (røntgenbillede af brystet)

• Endosonografi (endoluminal ultralyd)

I en endoskopisk ultralydscanning, som med en gastroskopi (øsofagog gastro-duodenal endoskopi), skubbes et rør først ind i tolvfingertarmen (doudenum) i umiddelbar nærhed af tumoren. I denne undersøgelse er der imidlertid et ultralydhoved i slutningen af ​​slangen i stedet for et kamera. Med denne metode kan spredningen af ​​tumoren i dybden (infiltration) synliggøres ved at placere transduceren på tumor og (regionale) lymfeknuder i nærheden af ​​galdeblæren kan også vurderes.

En beslægtet metode er intraductal galdesvejs sonografi, som kan bruges under både ERCP og PTC. Til dette formål indsættes en minisonde direkte i den berørte galdekanal og vurderes med ultralyden. Hvis gallegangsvæggen er inficeret med tumorer, forekommer den tykkere ved ultralyd og er kendetegnet ved tabet af den karakteristiske lagdeling af slimhindevæggen. Derudover kan infiltration af nabostrukturer med tumoren vurderes med denne metode.

• laparoskopi

I avancerede tumorstadier er det undertiden nødvendigt at udføre en laparoskopi for korrekt at vurdere det regionale omfang, bughavens inddragelse (peritoneal karcinose) og levermetastaser. Under denne procedure, der udføres under generel anæstesi, kan forskellige instrumenter og et kamera introduceres gennem snit i maven på huden, og således kan spredningen af ​​tumoren observeres. På denne måde udtages om nødvendigt en vævsprøve (biopsi), så patologen kan vurdere tumoren med hensyn til væv (histologisk) under mikroskopet.