Anatomi-Leksikon

Hvid substans rygmarv

Synonymer

Medicinsk: Substantia alba spinalis

CNS, rygmarv, hjerne, nervecelle, grå substans rygmarv

Engelsk: rygmarv

Rygmarv generelt

Det Rygrad Ligesom hjernen tilhører det centralnervesystemet (CNS) og løber i rygsøjlen, mere præcist i rygmarvskanalen.
Rygmarven forbinder en del af hjernen øverst, medulla oblongata (langstrakt marv), der efterlader kraniet gennem et knoglet hul, den såkaldte foramen magnum.
Rygmarven løber beskyttet i Spinal kanaldannet af hvirvellegemerne stablet oven på hinanden. Rygmarven løber her op til niveauet for den første eller anden lændehvirvelsøjle. ned kører rygmarven i den såkaldte conus medullaris (medullary cone) pegede på. Dette ender i filumterminalen, mange tynde bindevævsfibre. Nervefibre i de nedre rygsøjlenerver, der kaldes cauda equina (hestens hale) på grund af deres morfologi, findes under den anden lændehvirvel.

Hvidt stof i rygmarven

Det hvidt stof af rygmarven består af de overvejende myeliniserede nervefibre, der stiger op og ned (nervefibrene doseres og isoleres af en fedtkappe).
Disse er samlet som forskellige tråde (funiculi), hvor de hver især er opdelt i traktater eller fasciculi (= "små bundter") med forskellige funktioner.
Cellens kroppe (perikaryen) af Nervecelle er enten i hjernen eller i Rygrad:
Hvis de er i hjernen, kaldes de toget aftagende (efferent) fordi informationen flyder fra hjernen til rygmarven. Hvis de er i rygmarven, kaldes de internettet stigende (afferent) fordi informationen flyder fra rygmarven til hjernen.
Nogle af de stigende og faldende fibre danner dog fibre, der fører til Egen enhed af rygmarven de kaldes basisbundter (Fasciculi proprii = "eget bundt").
De ligger direkte mod det grå stof og formidler information inden for rygmarven.

Du kan groft skelne mellem en på hver side

Forreste streng (Anterior / ventral funiculus)
Sidestreng (Dorsal / lateral funiculus)
Bageste streng (Funiculus posterior eller "mediales lemniscus system")

Figur rygmarv

Illustration af indholdet af rygmarvskanalen på et tværsnit gennem livmoderhalsen (sektion A-A)

1. + 2. rygmarv -
Medulla spinalis

Gråt stof i rygmarven -
Substantia grisea
Hvidt rygmarvsstof -
Substantia alba
Forreste rod - Radix anterior
Tilbage rod - Radix bageste
Spinal ganglion -
Ganglion sensorium
Spinal nerve - Spinal nerve
Periosteum - Periosteum
Epiduralt rum -
Epiduralt rum
Rygmarvs hårde hud -
Spinal dura mater
Subdural kløft -
Subdural rum
Spindelvævsskind -
Arachnoid mater spinalis
Cerebralt vandrum -
Subarachnoid rum
Spinous proces -
Spinous proces
Hvirvellegemer -
Vertebral foramen
Tværgående proces -
Costiform proces
Tværgående proceshul -
Foramen transversarium

Du kan finde en oversigt over alle Dr-Gumpert-billeder på: medicinske illustrationer

Spinal kanaler

Følsomme (= stigende, afferente) veje:
Følsomme veje er ansvarlige for at behandle impulser / information fra f.eks. Huden og videresender denne information til de tilsvarende centre i hjernen.

Spinobulbaris-kanal.
Det fører fibre med følbar og dybdefølsomhed og består af
- Fasciculus gracilis (GOLL) til den nederste halvdel af kroppen (ligger på indersiden) og
- Fasciculus cuneatus (BURDACH) til den øverste halvdel af kroppen (ligger på ydersiden)
  Yderligere information om spinobulbaris-kanalen kan findes under vores emne: Spinobulbaris-kanal
Forreste og laterale spinothalamiske kanaler.
Det dirigerer smerte, temperatur og bruttotryk, sammenfattende også dem protopatisk følsomhed, og er i den såkaldte Forreste streng, den anterolaterale funiculus.
Yderligere information om spinobulbaris-kanalen kan findes under vores emne: Traktat spinothalamicus

De to baner 1 og 2 består hver af 4 Neuroner og træk begge over Thalamus, vores "port til bevidsthed".

Forreste spinocerebellar kanal (GOWERS) og bageste (FLECHSIG) (= anterior og posterior cerebellar lateral ledningskanal)

Det dirigerer information fra muskel-, led- og senespindler (Proprioception) til Lillehjernen (Lillehjernen) og ligger også i den forreste laterale ledning (anterolateral funiculus). Denne vej består af 3 nerveceller og løber ikke over thalamus.

Spinoolivaris-kanal (såkaldt trekantet kanal)
Spinotektal kanal

Motoriske rygmarvskanaler

Motorveje
Motorveje er ansvarlige for at behandle impulser / information fra f.eks. Huden og videresender denne information til de tilsvarende centre i hjernen.

Kortikospinalvej (pyramidekanal)
Det udfører frivillige motorimpulser fra hjernebarken (= kortikal) til de forreste hornceller i rygmarven (spinalis). Det er opdelt i to dele og ligger i den forreste streng af det hvide rygmarvsubstans helt på siden (kortikospinalvej) og helt foran (forreste kortikospinalvej).
Ekstrapyramidale baner
Dette er alle spor, der ikke hører til "pyramidesporet". De har alle en oprindelse under hjernebarken (subkortikal) i forskellige kerneområder i hjernen og trækker til - eller - motorneuroner i rygmarvens forreste horn. De inkluderer
- Retikulospinal kanal:
  Disse fiberbundter stammer fra retikulær dannelse i Hjernestamme og afsluttes ved mellemliggende neuroner i rygmarvets grå stof, som modulerer aktiviteten af de motoriske forreste hornceller. Blandt andet giver den forbindelsesstien mellem åndedrætscentret og motorneuroner til Åndedrætsmuskler Den løber i rygmarvens laterale ledning, men er også spredt i den forreste ledning.
- Vestibulospinal kanal:
  Disse fibre stammer fra den vestibulære kernegruppe (Ncl. Vestibularis lateralis) i baghjernen, som er mere eller mindre for vores balance er ansvarlig og påvirker også de motoriske forreste hornceller via mellemliggende neuroner.
  Dette sker, fordi de mellemliggende neuroner fortæller de motoriske forreste hornceller, hvilke muskler der skal strammes, hvilke er nødvendige for at opretholde vores balance eller en vis grundlæggende spænding i musklerne (= tone regulering), og også hvor stærk.
  Dette sker automatisk uden at vi behøver at fokusere på at opretholde balance. Her leverer vestibulospinalkanalen imidlertid kun de motorneuroner, der er ansvarlige for ekstensormusklerne. Dens fibre løber i den forreste streng af det hvide stof i rygmarven.
- Tektospinalvej:
  Disse fiberbundter har deres oprindelse i mellemhjernen, nemlig i den overlegne colliculus, den øverste del af den firkantede plade. De skifter side op her og trækker derefter også den forreste ledning ind i de forreste hornceller i cervikal medulla.
  De spiller en rolle i reflekterende hovedbevægelser, der opstår som et resultat af optiske, akustiske eller andre stimuli (blik, drejning af blik, optisk reflekssti!).
- Olivospinal kanal
  Sti, der løber fra de nedre olivenhuller (nuclei olivares inferiores) i den aflange medulla (medulla oblongata) til de forreste hornceller (nerveceller) i cervikal medulla.
- Rubrospinal kanal (= Monakow bundt)
  Nervefibre, der stammer fra den "røde kerne" (Ncl. Ruber), der trækker til de forreste hornceller i rygmarven, der er ansvarlige for tilførsel af flexormuskler (flexorer).

Vegetativ rygmarv

Vegetativ sti:
Vegetative veje er ansvarlige for at kontrollere ubevidste processer som fordøjelse, svedtendens, blodtryk osv.

Fasciculus longitudinalis posterior (posterior longitudinal bundle)
Denne vej løber fra hypothalamus til de vegetative nerveceller, hvorfra de innerverer (kontrollerer) tarmene, kønsorganerne og svedkirtlerne i huden.