Smertedagbogen

introduktion

En smertedagbog bruges til regelmæssig dokumentation af smerter og relateret information. F.eks. Skal det tidspunkt, hvor smerter opstår, og hvor alvorlig det er, skal registreres. Brugen af ​​smertestillende medicin såvel som generelt velbefindende, søvn og tarmbevægelser bemærkes også. Smertedagbogen skal vises ved hver aftale med en læge, da dette gør det muligt for lægen og patienten at vurdere fremskridt og succes med den respektive smerteterapi.

Indholdet af en smertedagbog

I en smertedagbog dokumenteres alt, der er relateret til smerter eller smerterapi. Der er adskillige skabeloner, hvor de individuelle oplysninger kan indtastes.

Hver dag skulle være til Om morgenen, ved middagstid, om aftenen og om natten registreret, om smerte har forekommet. Hvis dette er tilfældet, skal der foretages en vurdering af, hvor stærk dette var, og i hvilket omfang det forringede den daglige aktivitet. Smerteintensiteten er normalt baseret på en Smerteskala fra 0 til 10 forespørges. Med 0 er der frihed fra smerte, smerte niveau 10 står for den stærkeste tænkelige smerte. Generelt velvære, tarmbevægelser og søvn skal også bemærkes i smertedagbogen. Alt, hvad der også kan være relevant, såsom forekomsten af Menstruation eller mere stress. Et andet vigtigt punkt er dokumentationen af ​​indtagelse af smertestillende medicin. De vigtige ting her er tid og beløb af taget medicin.

En smerte dagbog skal intet kontrolinstrument der observerer, om medicinen tages pålideligt. Det repræsenterer en mulighed og ikke et must for den smertepatient ved at aktivere både lægen og patienten så nøjagtig som muligt observation og vurdering af klagerne at få. Hvis smerteterapi er afsluttet, kan det stadig være nyttigt at føre en smerte dagbog for at observere fremskridt og om nødvendigt at gribe ind tidligt.

Typer af smerter

At holde en smertedagbog kan være nyttigt til alle former for smerter. Det er mest almindeligt med kronisk smerte Brugt. Generelt kan der sondres mellem akut og kronisk smerte.

Akut smerte er resultatet af vævsskade og har således en Advarselfunktionhvor det signaliserer denne vævsskade. F.eks. Kan akut smerte føre til en Acceleration af hjerteslag, Stigning i blodtryk og Åndedrætsfrekvens og sveder at lede.

Kronisk smerte er smerter, der varer i lang tid. Ofte har dette smerter ingen advarselfunktion - den er der, selvom der ikke er nogen vævsskade. I princippet er det nytteløst og forsinker ofte helingsprocessen. Ud over smertesymptomer kan kroniske smerter også være f.eks depression, Appetitforstyrrelse eller søvnløshed at lede. Den konstante smerte fører ofte til social tilbagetrækning og dermed til en forringet livskvalitet. Hvis akut smerte er utilstrækkeligt behandlet, kan kronisk smerte udvikle sig.

En tredje form for smerte er tilbagevendende smerterder ikke kan klassificeres som akut eller kronisk. De forekommer igen og igen med mere eller mindre regelmæssige intervaller. eksempler herpå er Menstruationssmerter eller migræne. En blandet form, hvor det meget ofte anbefales at føre en smerte dagbog Tumorsmerter. Dette er smerter, der udløses af tumorsygdomme. Både akut og kronisk smerte kan forekomme, og den ledsagende tumorterapi kan også udføres gennem operationer, kemoterapi eller stråling, der forårsager smerte.

Kroppen lagrer sine oplevelser med smerter i det centrale Nervesystem. Gennem den såkaldte Smertehukommelse det kan derefter ske, at smerte mærkes, selvom ingen skade forårsager den. Når dette sker, er smerten blevet en egen sygdom. Derfor er grundlaget for enhver vellykket smertebehandling at stille den korrekte diagnose og dermed erkende, om der er en specifik årsag til smerten, eller om årsagen er i nerve sig selv ligger.

Smerteanalyse

Hvis der opstår smerter over en længere periode, bør der føres en smertedagbog. Over en periode ofte to til fire uger, alle faktorer, der er relevante for smerten, registreres.

Den efterfølgende evaluering kan ofte afsløre tidligere uventede forbindelser. Det kan også smerte dagbogen tidligere ukendte triggere eller forstærkere af smerte løfte sløret. Dette gør det muligt for patienten at reagere på det. Årsager kan undgås eller for eksempel migræne, der forekommer regelmæssigt i begyndelsen af Menstruationsblødning forekommer tidligt ved at tage medicin for at lindre smerten.

Terapimål

Et andet anvendelsesområde for en smertedagbog er det Fastlæggelse af terapimål. Ofte er det ikke muligt at opnå fuldstændig frihed fra symptomer med kronisk smerte. Målet er så det Smerte indtil videre at reducereat den pågældende er begrænset så lidt som muligt i deres hverdag. Det såkaldte individuelle behandlingsmål kan defineres her. Da smerte føles forskelligt fra person til person, skal man Smerteterapi reagerer individuelt på den enkelte. Den smertepatient indstiller dette sammen med lægen individuelt behandlingsmål baseret på smerteskalaen fast. På denne måde registreres smerteværdien, hvorfra smerten kan udholdes. Terapien er baseret på denne værdi, så succesen med smertebehandlingen bliver mere målbar.

Selv små fremskridt kan ses ved at føre en smertedagbog, som ellers kan gå upåagtet hen uden regelmæssig registrering af smerteforholdene. På denne måde kan den berørte gøres opmærksom på, at behandlingen er umagen værd. Dette kan også bidrage til øget motivation for yderligere terapi.

Terapikontrol

Også om dem Kontroller effektiviteten af ​​smertehåndtering, bruges smertedagbogen. Til dette formål skal smertedagbogen bringes med dig til hvert besøg hos lægen. Registreringen af ​​forekomsten af ​​smertebetingelser og alle relevante påvirkninger muliggør en vurdering af terapisucces og en planlægning af videre behandling.

Smertedagbogen giver Indblik i udviklingen af ​​smerte over en tidsperiode. Hvis smerten er forbedret eller forværret, kan det analyseres, om der er en forbindelse med ny medicin eller specielle omstændigheder såsom øget eller formindsket smerte stress giver. Hvis den pågældende ofte plages af smerter, eller hvis medicinen er utilstrækkelig, kan lægen overveje at skifte til en anden smertestillende medicin giver mening. En anden doseringsform kan også overvejes, da nogle smertestillende midler også kan bruges som et gips ud over tabletter.

Den berørte får kendskab til hans eller hendes smerter ved at føre smertedagbogen. Så det kan han genkende selv de faktorer, der påvirker hans smerte positivt og negativt og reagerer i overensstemmelse hermed. Dette er vigtigt for succes med smerteterapi Overholdelse af terapiplanen. Brug af medicinen bør ikke stoppes eller ændres uden at konsultere en læge. Andre medicin bør også kun tages efter konsultation af en læge. Hvis der opstår bivirkninger, skal lægen også kontaktes, inden lægemidlet afbrydes uden tilladelse.

Smertedagbøger for forskellige sygdomme

Fibromyalgi

Da årsagen til fibromyalgi endnu ikke er afklaret, skal behandling af sygdommen, som kan oversættes som fiber-muskelsmerter, have form af multimodal smerteterapi. En vigtig del af dette er smertedagbogen. Dette gør det muligt for både lægen og patienten selv at overvåge smerterne i løbet af dagen og over flere uger under hensyntagen til smerteintensiteten på forskellige tidspunkter af dagen samt smertefremmende og smertelindrende faktorer.

I tilfælde af kroniske smertsyndromer såsom fibromyalgi er det vigtigt at føre en smertedagbog. Smertedagbogen svarer til andre smertesyndromer. Skabeloner og udskrifter fås enten direkte fra en smerteterapeut eller på Internettet gratis.

Læs mere om dette emne:

• Kronisk smertsyndrom
• Terapi mod fibromyalgi

migræne

Smertedagbøger gør det muligt for læger og patienter at oprette en optimal behandlingsplan for sygdomme med kronisk smerte, der ikke kun registrerer den aktuelle medicin og dens bivirkninger, men også tager eksterne faktorer i betragtning.

Netop af denne grund er smertedagbøger for migræne en meget nyttig og nyttig metode til at genkende mønstre i migræneanfald og for at kunne tilpasse medicinen og hverdagens opførsel i overensstemmelse hermed. Smertedagbogen for migræne ligner stort set den for andre sygdomme. Skabeloner og udskrifter er også tilgængelige enten direkte fra din smerteterapeut eller på Internettet gratis.

Du er måske også interesseret i dette emne:

• Terapi mod migræne

gigt

Selv med gigt, der beskriver flere kliniske billeder og er forbundet med kronisk smerte, er en smertedagbog meget vigtig for at kunne optimere smerterapi optimalt.

Dette er især vigtigt i betragtning af det faktum, at reumatoid arthritis typisk løber i faser og dermed er forbundet med stærke svingninger i smerteintensitet og stivhed i leddene. En reumatisme smerte dagbog gør det muligt for læge og patient at genkende mønstre og optimere smertemedicin. Bortset fra den aktuelle smerteintensitet og nuværende medicinering og bivirkninger af det samme, skal fokuset i din smertedagbog også være på ledstivhed, fysisk udmattelse, lave stemninger, sportsaktiviteter og lignende.

Læs også:

• Årsager til leddegigt

Smertedagbog efter en ulykke

Ulykker kan undertiden føre til svær og langvarig smerte. Dette er især farligt ud fra det synspunkt, at smerter begrænser mobiliteten, hæmmer udførelsen af ​​fysioterapeutiske øvelser og dermed kan forhindre, at kvæstelserne heles korrekt.

Smerter, der vedvarer over en lang periode og ikke behandles tilstrækkeligt, kan også blive kroniske og ledsage den, der er berørt i lang tid. Smertedagbøger er en meget god måde at bestemme udsving i medicinens virkning ved at genkende bivirkninger i god tid og dermed optimere smerteterapien efter ulykken. Skabeloner og udskrifter til dette fås enten direkte fra en smerteterapeut eller på Internettet gratis.